THOMAS SCHNOOR NIELSEN, Direktør og medejer

Jeg er vokset op på mine forældres trykkeri, og allerede som 4-årig betjente jeg første gang fodpedalen på en halvautomatisk serigrafi maskine. I skoletiden blev det bl.a. til en praktikplads som scannerfører, hvor jeg også arbejdede med fremstilling af prøvetryk – det var dengang et prøvetryk hed en chromalin og blev fremstillet med film og farvepulver. Jeg har aldrig taget en grafisk uddannelse, men har af flere omgange arbejdet både med selve produktionen samt prepress og planlægning. Efter et smut omkring den digitale reklameverden, har jeg siden 2005 været en del af Klinte Grafisk – fra 2007 som direktør og medejer.

PETER EDSLEV, Direktør og medejer

Siden jeg som 20 årig fik mit første job som sælger af grafisk efterbehandlingsudstyr, er mit hjerte tilfaldet den grafiske branche. Jeg har i flere år arbejdet med salg og produktion af tryksager i grafiske virksomheder, samt på reklamebureauer, hvor min projektlederuddannelse blev skabt. Derfra gik turen til inhouse reklameproduktion hos InWear Group.
Jeg savnede bureaubranchen og blev bureaudirektør, indtil en dag jeg blev tilbudt, at købe et trykkeri. Jeg slog til og fik min grafiske baggrund forseglet. Efter mange lange dage i trykkeribranchen, solgte jeg det videre og arbejdede i købers virksomhed, indtil jeg fik mulighed for at blive en del af Klinte, som jeg har haft årelangt samarbejde med.

KARINA SANDSDAL, Salgskoordinator

Jeg har altid været glad for kundekontakt og har bevæget mig rundt indenfor servicebranchen og har bl.a. arbejdet for et stort tysk firma der producerer maling.
Malingen blev i 2008 udskiftet med trykfarve og printerblæk hos Klinte Grafisk, hvor jeg er super glad for den kontakt der er med såvel faste som nye kunder, både over telefonen og per mail. Jeg varetager meget af den daglige kontakt med leverandører og samarbejdspartnere, og er med til at få logistikken til at hænge sammen.
Der er hele tiden nyt at lære i den grafiske branche, hvilket er fantastisk!

Klinte Grafisk er forhandler for nogle af de bedste grafiske virksomheder i Europa. Vi har mange års erfaring i total-produktion og udvikling af grafiske produkter, dels gennem egen produktion og dels i et mangeårigt internationalt samarbejde med førende specialister.
Vores koncept er enkelt og klart: International produktion med højeste service og kvalitet, hvor konkurrencedygtige priser og leveringssikkerhed er en selvfølge – det er dét vi kan.
THOMAS SCHNOOR NIELSENM: +45 21 46 13 01 thomas@klinte.dk
PETER EDSLEVM: +45 28 97 24 00 peter@klinte.dk
KARINA SANDSDALM: +45 28 77 72 24 karina@klinte.dk
Klinte Grafisk ApS, Københavnsvej 222A, 4600 Køge
Tlf. +45 48 71 12 24 -info@klinte.dk - Send filer på klinte.wetransfer.com